Det Høje Råb!                                          3-33

Åb 18,1-2

v1 Derefter så jeg en anden engel stige ned fra himlen med stor magt, og jorden oplystes af dens glans.
v2 Den råbte med kraftig røst: Faldet, ja, faldet er det store Babylon, det er blevet bolig for dæmoner, skjul for alle urene ånder, skjul for alle urene fugle og skjul for alle urene og afskyelige dyr.

Åb 18,3

For alle folkeslag har drukket af hendes utugts harmes vin, jordens konger har bedrevet utugt med hende, og jordens købmænd er blevet rige af hendes overdådige vellevned.

Es 21,6-9

v6 Dette siger Herren til mig: "Sæt en vagtpost ud, han skal melde, hvad han ser.
v7 Ser han vogne med heste spændt for, ryttere på æsler, ryttere på kameler, da skal han lytte, lytte opmærksomt."
v8 Da råber han, som holder udkig: "Herre, dag efter dag står jeg på vagt, nat efter nat er jeg på min post.
v9 Se, nu kommer mænd på vogne med heste spændt for." Så råber han: "Faldet, ja, faldet er Babylon, alle dens gudebilleder ligger knust på jorden."  

Jer 51,7-9

v7 Babylon var et guldbæger i Herrens hånd, det gjorde hele jorden beruset. Folkeslag drak af vinen, derfor teede de sig som afsindige.
v8 I et nu faldt Babylon og blev knust, I skal jamre over den. Hent balsam til dens sår, måske kan de læges.
v9 Vi ville helbrede Babylon, men den lod sig ikke helbrede. Forlad den, lad os gå hver til sit land! Dommen over den når til himlen og hæver sig til skyerne.

Joh 10,33

Jøderne svarede ham: "Det er ikke for nogen god gerning, vi vil stene dig, men for bespottelse, fordi du, der er et menneske, gør dig selv til Gud."

Dan 7,8

Mens jeg så nøje på hornene, voksede der endnu et horn, et lille et, frem mellem de andre. Tre af de andre horn blev revet af, så det kunne få plads. Og se, dette horn havde øjne som et menneske og en mund, der talte store ord.

Dan 7,11

Derpå så jeg dette: Jeg så, at dyret blev dræbt på grund af de store ord, som hornet talte; dets krop blev tilintetgjort og overgivet til den flammende ild.

Dan 7,20

og forklaringen på de ti horn, det havde på hovedet, og på det nye horn, der voksede frem, mens tre andre faldt af, så det kunne få plads, det horn, der havde øjne og en mund, der talte store ord, og som så større ud end de andre.

Åb 13,5-6

v5 Og det fik givet en mund, der talte store bespottelige ord, og det fik givet magt til at gøre det i toogfyrre måneder.
v6 Det åbnede munden til bespottelser mod Gud, det spottede hans navn og hans bolig og dem, der har bolig i himlen.

Åb 14,8

Og en anden engel fulgte efter og sagde: Faldet, ja, faldet er det store Babylon, som skænkede op for alle folkeslagene af sin utugts harmes vin.

Åb 17,2-3

Åb 17,2 Hende drev jordens konger utugt med, og i hendes utugts vin har de, der bor på jorden, beruset sig."
v3 Og den førte mig i Ånden ud i ørkenen. Dér så jeg en kvinde sidde på et skarlagenrødt dyr, fuldt af bespottelige navne og med syv hoveder og ti horn.

Åb 17,5

På panden var der skrevet et navn, en hemmelighed: "Det store Babylon, moder til skøgerne og jordens afskyeligheder."