Bøn er en nødvendighed!                     3-38

Men vi forstår ikke at bede, som vi burde, Vore Bønner skal ikke bestå i at underrette Gud om noget, han ikke ved om. Herren kender enhver Sjæls Hemmeligheder. Vi behøver ikke bede længe og højt, Gud læser de skjulte Tanker. Vi kan bede i Løndom, og han, som ser i Løndom, vil høre og betale åbenbare. (YI 081898#2*11... BTU 146)

De Bønner, vi opsender til Gud, og hvori vi fortæller ham om, hvilke elendige Stakler vi er, uden at vi dog virkelig føler, at vi er så dårlige, er Hykleriets Bønner. Det er lige den modsatte Slags Bønner, Herren agter på. Thi så siger den højt ophøjede, som troner evigt, hvis Navn er Hellig: I Højhed og Hellighed bor jeg, hos den knuste, i Ånden bøjede, for at kalde de bøjedes Ånd og de knustes Hjerte til Live." (YI 081898#3*11... BTU 146)

Bøn har ikke til Hensigt at udvirke en Forandring hos Gud; den bringer os i Harmoni med Gud. Den træder ikke i Stedet for Udførelsen af vor Pligt. Om vi end aldrig så ofte og aldrig så alvorligt beder, så vil Gud dog ingen Sinde betragte det som noget, der kan træde i Stedet for Betaling af vor Tiende. Bøn kan ikke betale vor Gæld til Gud. ..... (YI 081898#4*11... BTU 146)

Menneskenes ondskab havde nået en sådan højde, at der blev fældet dødsdom over dem. Som årene gik, blev menneskenes skyld større og større, og den guddommelige domfældelses skyer blev mørkere og mørkere. Men Enok, fortsatte sine advarsler, bønner og opfordringer og søgte at holde syndens flodbølge tilbage og afvende hævnens lynild. Skønt hans advarsler ikke ænsedes af et syndigt, nydelsessygt folk, fik han det vidnesbyrd, at han havde Guds velbehag, og han fortsatte trofast at kæmpe mod den herskende ondskab, indtil Gud tog ham bort fra en syndig verden til Himmelens rene glæder. (PP 45/1)

 <YI 081898#11*11... BTU 146> Den Styrke, vi erholder i Bøn til Gud, vil berede os for vore daglige Pligter. De Fristelser, vi daglig er udsatte for, gør Bøn til en Nødvendighed. Om vi skal blive bevarede ved Guds Kraft ved Tro må der stadig i stille Bøn opstige et Ønske derom fra vort Sind. Når vi er omgivet af Indflydelser, der er egnede til at lede os bort fra Gud, må vore Bønner om Hjælp og Styrke opsendes ustandselig. Om ikke det gøres, vil vi aldrig få Held til at nedbryde Stolthed og besejre Fristelsen til at følge syndige Tilbøjeligheder, som fjerner os fra Frelseren. Sandhedens Lys, der helliger vort Liv, vil åbenbare for dem, som modtager Lyset, hans Hjertes syndige Lyster, som stræber efter at tage Magten, og som gør det nødvendigt for ham at spænde hver Nerve og bruge alle sine Kræfter for at modstå Satan og blive Sejrherre formedelst Kristi Fortjeneste.

Giver vi blot agt, vil Guds hænders gerninger bibringe os en dyrebar undervisning om lydighed og fortrøstning. Fra stjernerne, som på deres sporløse baner århundrede efter århundrede følger den dem anviste vej, ned til det mindste atom, adlyder hele naturen Skaberens vilje. Gud har omsorg for alt og opholder alt, hvad han har skabt. Og han, som opholder de utallige verdener i det endeløse rum, har på samme tid omsorg for den lille spurv, som uden frygt synger sin beskedne sang. Når menneskene går til deres daglige arbejde, såvel som når de søger Gud i bøn, når de lægger sig om aftenen, og når de står op om morgenen; når den rige holder festmåltid i sit palads, og den fattige samler sine børn omkring sit tarvelige bord, våger Den himmelske Fader ømt over dem alle. Ingen tårer rinder, uden at Gud ser det, intet smil undgår hans blik. (VTK 88/1)

Bed i dit lønkammer og opløft ofte dit hjerte i bøn til Gud, når du går i dit daglige arbejde. Det var således, Enok vandrede med Gud. Disse tavse bønner stiger op som dyrebar røgelse for, Guds trone. Satan kan ikke overvinde den, hvis hjerte således forlader sig på Gud. (VTK 100/2)

RH 010900a#3; MS 58/03;