Dyrene i Daniels bog i Åbenbaringen!      4-29

Dan 7,2-3

v2 Daniel sagde: I mit nattesyn så jeg, at himlens fire vinde bragte det store hav i oprør,
v3 og fire store dyr steg op af havet, det ene forskelligt fra det andet.

Dan 8,3-4

v3 Jeg løftede øjnene og så en vædder, der stod ved vandløbet; den havde to horn. Hornene var store, det ene større end det andet, og det største voksede sidst frem.
v4 Jeg så, at vædderen stangede mod vest, nord og syd. Intet dyr kunne holde stand mod den, ingen kunne reddes ud af dens magt; den kunne gøre, hvad den fandt for godt, og den tiltog sig magt.

Dan 8,5-6

v5 Mens jeg iagttog det, kom en gedebuk farende fra vest hen over hele jorden, men uden at røre jorden. Bukken havde et anseligt horn i panden.
v6 Den kom hen imod vædderen med de to horn, som jeg havde set stå ved vandløbet, og løb imod den med voldsom kraft.

Åb 4,7-8

v7 Det første levende væsen lignede en løve, det andet lignede en okse, det tredje havde et ansigt som et menneskes, og det fjerde lignede en flyvende ørn.
v8 De fire væsener havde hver seks vinger, fulde af øjne hele vejen rundt og på indersiden, og de siger uden ophør dag og nat: Hellig, hellig, hellig er Herren, Gud den Almægtige, han som var og som er og som kommer.

Åb 6,2-3

v2 Og jeg så en hvid hest, og han, der sad på den, havde en bue. Han fik givet en krone, og han drog ud fra sejr til sejr.
v3 Og da Lammet brød det andet segl, hørte jeg det andet væsen sige: "Kom!"

Åb 6,4-5

v4 Og ud kom en anden, ildrød hest, og han, der sad på den, fik givet at tage freden fra jorden, så folk myrder hinanden. Og han fik givet et stort sværd.
v5 Og da Lammet brød det tredje segl, hørte jeg det tredje væsen sige: "Kom!" Og jeg så en sort hest, og han, der sad på den, havde en vægt i hånden.  

Åb 11,7

Når de har fuldført deres vidnesbyrd, skal dyret, der stiger op af afgrunden, føre krig mod dem og sejre over dem og dræbe dem.

Åb 12,3-4

v3 Og der viste sig et andet tegn på himlen, en stor ildrød drage med syv hoveder og ti horn og syv kroner på sine hoveder.
v4 Dens hale fejede en tredjedel af himlens stjerner bort og styrtede dem ned på jorden. Dragen stillede sig foran kvinden, der skulle føde, for at sluge hendes barn, så snart hun fødte.

Åb 13,1-3

v1 Og jeg så et dyr stige op af havet; det havde ti horn og syv hoveder og på sine horn ti kroner og på sine hoveder gudsbespottelige navne.
v2 Det dyr, jeg så, lignede en panter, dets fødder var som en bjørns og dets mund som en løves mund, og dragen gav det sin magt og sin trone og stor styrke.
v3 Et af dets hoveder var som dødeligt såret, men dets banesår blev lægt. Hele jorden fulgte dyret med undren

Åb 13,11-12

v11 Jeg så et andet dyr komme op af jorden; det havde to horn som et lam, men talte som en drage.
v12 Det udøver hele det første dyrs magt for dets øjne; og det får jorden og dem, der bor på den, til at tilbede det første dyr, det hvis banesår blev lægt.

Åb 17,3

Og den førte mig i Ånden ud i ørkenen. Dér så jeg en kvinde sidde på et skarlagenrødt dyr, fuldt af bespottelige navne og med syv hoveder og ti horn.

Åb 17,11-12

v11 Og dyret, som var og ikke er nu, er selv både den ottende og én af de syv, og det går sin undergang i møde.
v12 Og de ti horn, du så, er ti konger, som endnu ikke har fået kongemagt, men som en enkelt time får magten sammen med dyret.

 

Åb 6,8

Og jeg så en gustengul hest, og han, der sad på den, hed Døden, og Dødsriget fulgte med ham. Og de fik givet magt over en fjerdedel af jorden, til at dræbe med sværd og sult og pest og jordens vilde dyr.