De syv - menigheder - segl - basuner - plager!   5-15

Åb 2,2-3	v2 Jeg kender dine gerninger og din møje og udholdenhed og véd, at du ikke kan døje de onde, og at du har prøvet dem, der påstår at være apostle, men ikke er det, og har fundet, at de lyver. v3 Du har udholdenhed og har døjet meget på grund af mit navn og er ikke blevet træt.
Åb 2,9-10	v9 Jeg kender din trængsel og din fattigdom - men rig er du! - og jeg ved, at du spottes af dem, der påstår at være jøder og ikke er det, men er Satans synagoge. v10 Frygt ikke for, hvad du skal lide. Djævelen vil kaste nogle af jer i fængsel, så I prøves, og I får trængsel i ti dage. Vær tro til døden, og jeg vil give dig livets sejrskrans.
Åb 2,13	Jeg ved, hvor du bor: dér hvor Satans trone står; og dog holder du fast ved mit navn og har ikke fornægtet troen på mig, selv i de dage, da Antipas, mit trofaste vidne, blev slået ihjel hos jer, dér hvor Satan bor.
Åb 2,19-21	v19 Jeg kender dine gerninger og din kærlighed og trofasthed og tjeneste og udholdenhed, og dine sidste gerninger overgår de første. v20 Men jeg har det imod dig, at du finder dig i kvinden Jezabel, der påstår at være profetinde, og som med sin lære forfører mine tjenere til at bedrive utugt og spise afgudsofferkød. v21 Jeg har givet hende tid til at omvende sig, men hun vil ikke vende om fra sin utugt.
Åb 3,1-2	v1 Og skriv til englen for menigheden i Sardes: Dette siger han, som har Guds syv ånder og de syv stjerner: Jeg kender dine gerninger. Du har ord for at leve, men er død. v2 Vågn op og styrk resten, som er døden nær, for jeg har ikke fundet, at dine gerninger er fyldestgørende over for min Gud.
Åb 3,8	Jeg kender dine gerninger. Jeg har lukket en dør op for dig, som ingen kan lukke i, og jeg ved, at du kun har svage kræfter og dog har holdt fast ved mit ord og ikke fornægtet mit navn.
Åb 3,19-20	v19 Alle dem, jeg elsker, revser og tugter jeg. Vær nidkær og omvend dig! v20 Se, jeg står ved døren og banker på; hører nogen mig og åbner døren, vil jeg gå ind til ham og holde måltid med ham og han med mig.
Åb 6,1-2	v1 Og jeg så Lammet bryde det første af de syv segl, og jeg hørte et af de fire levende væsener sige med tordenrøst: "Kom!" v2 Og jeg så en hvid hest, og han, der sad på den, havde en bue. Han fik givet en krone, og han drog ud fra sejr til sejr.
Åb 6,3-4	v3 Og da Lammet brød det andet segl, hørte jeg det andet væsen sige: "Kom!" v4 Og ud kom en anden, ildrød hest, og han, der sad på den, fik givet at tage freden fra jorden, så folk myrder hinanden. Og han fik givet et stort sværd.
Åb 6,5-6	v5 Og da Lammet brød det tredje segl, hørte jeg det tredje væsen sige: "Kom!" Og jeg så en sort hest, og han, der sad på den, havde en vægt i hånden. v6 Og jeg hørte nogen sige, som var det en røst midt inde mellem de fire væsener: "Et mål hvede for en denar og tre mål byg for en denar, men olie og vin må du ikke skade!"
Åb 6,7-8	v7 Og da Lammet brød det fjerde segl, hørte jeg det fjerde væsens røst sige: "Kom!" v8 Og jeg så en gustengul hest, og han, der sad på den, hed Døden, og Dødsriget fulgte med ham. Og de fik givet magt over en fjerdedel af jorden, til at dræbe med sværd og sult og pest og jordens vilde dyr.
Åb 6,9-10	v9 Og da Lammet brød det femte segl, så jeg under alteret sjælene af dem, der var myrdet på grund af Guds ord og det vidnesbyrd, de holdt fast ved. v10 Og de råbte med høj røst: "Hvor længe, hellige og sanddru hersker, skal det vare, før du dømmer og hævner vort blod på dem, der bor på jorden?"

Åb 6,12-14	v12 Og jeg så: Da Lammet brød det sjette segl, kom der et stort jordskælv, og solen blev sort som en sæk, og hele månen blev som blod, v13 og himlens stjerner faldt ned på jorden, som et figentræ taber sine frugter, når stormen rusker i det. v14 Og himlen blev trukket væk, som en bogrulle rulles sammen, og hvert bjerg og hver ø blev flyttet fra deres plads.
Åb 8,1	Og da Lammet brød det syvende segl, blev der stilhed i himlen hen ved en halv time.